Smalfilm super 8.
Omkring 1974 begyndte interessen for bevægelse i billeder at vokse. Dette hang selvfølgelig sammen med ,at vores to døtre nu var nået 4 og 1 år.
Efter en prøvefilm med et lånt gammelt dobbelt 8 m kamera sort hvid besluttede vi at investere i et EUMIG Vinessa 5 super 8. Det var selvfølgelig på det tidspunkt et stumfilm kamera.
I stigende omfang blev det filmen, der udgjorde min dokumentering i stedet for dias og sort hvid forstørrelse. Samtidig med blev det nødvendige material med henblik på klipning anskaffet, viewer og splejser og dertil en Eumig fremviser kombineret dobbelt8/super8. En lyskanon på 1000W var også nødvendig, da den finkornede Kodak farvefilm var ganske langsom ( 15 - 17 DIN senere 21 - 23)
At smalfilme er en del, men det vigtigste er at skabe filmen gennem klipning og indsætning af tekster. Det sidste løstes ved at skrive på et stykke farvet pap, lægge det på gulvet og stille kameraet på stativ ca. 1 m over. 4 100w alm pærer i kvadrat på en træramme udgjorde belysning. Teksten optoges gennem rammen. Senere købtes selvklæbende bogstaver til at lave tekster. En god lang sommerfilm endte til sidst med at ligge i stumper på omkring 1 m rundt i kælderlokalet, inden den kunne sættes sammen.
Efterhånden voksede interessen for at kunne lave underlægsmusik, jeg eksperimenterede med at klæbe et lydspor på siden modsat perforeringen. Det krævede udskiftning af fremviseren, som både blev brugt til indspilning og selvfølgelig afspilning. Resultaterne var skuffende. Klæbeprocessen elendig.
Omkring 1981 fik jeg den opgave at optage et orkesterstævne - de blå spejder - her i Haderslev. Der skulle optages med lyd. Jeg lånte et kamera og fik så meget mod på film med lyd, at kameraet blev udskiftet med et Nizo 3056 med Schneider Kreuznar Macro Variogon 1:4 7 - 56 mm. Eumigen indgik i bytte, hvorfor den Eumig, jeg har i samlingen er et tilkøb i 2006. Super 8 filmen blev leveret som rå tonefilm med to lydspor, et til lyden fra selve optagelsen og et til baggrundsmusik og tricks.
Omkring 1990 var dels super 8 filmen blevet meget dyr dels var der ikke behov for familiendokumentatione længere, så kameraet blev lagt i skabet og jeg gik over til fotografering med min nyindkøbte Nikon F401C bl.a. med mørkekammerarbejde med sorthvid.
Interessen for de levende billeder forsvandt dog ikke helt. Jeg overvejede video, men dels giver VHS formatet i amatørkamera dårlige billeder, dels er det svært, dyrt og kvalitetsforringende at klippe og rediger en analog videofilm. Først med fremkomsten af digitalt video blev både kvaliteten bedre og redigeringsmulighederne tilgængelige, så fra 2002 begyndte video at komme med. Først med et lånt Panasonic GV 150 senere med et selvanskaffet Panasonic NV GV 120. Med Pinnacle redigeringsprogram er vi tilbage i de gamle dage i kælderen, men blot med virtuelle videostumper. Det er virkelig blevet nemmere, overgange, tekster, lyd redigering osv. Se videre på videosiden
